Administrativ medarbejder med fokus på personale- og registreringsopgaver til Tandplejen i Saxogade

Søg jobbet

Politik og administration
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du være en del af et administrativt team i Børne- og Ungdomstandplejen, hvor vi yder administrativ support til den samlede tandpleje?

I denne stilling skal du aktivt bidrage til en bred vifte af personale- og lønopgaver samt administrative opgaver i tandplejens IT systemer.

Som landets største kommune tilbyder vi tandpleje til ca. 140.000 børn og unge fra 0 til 21 år. Tandplejen består af en central ledelse, en administrativ enhed, et kontaktcenter og fire klinikgrupper. Der er godt 380 medarbejdere ansat i tandplejen. Tandplejens ledelse består af overtandlægen, souschefen, lederen af økonomi- og administration samt tre ledende tandlæger.

Du bliver en del af vores administrative enhed i Saxogade, hvor din hverdag vil være præget af variation, brede samarbejdsflader og tæt kontakt til både ledelse og klinikpersonale.

Dine primære arbejdsopgaver
I denne stilling får du ansvaret for en bred portefølje af opgaver, der understøtter driften af landets største kommunale tandpleje

  • personaleadministrative opgaver, hvor du bidrager til løsningen af forskellige personalsager samt håndtering af forskellige administrative ad hoc-opgaver i tæt samarbejde med et team
  • registrering af medarbejderes arbejdstid samt fravær/nærvær i KMD Opus vagtplansystem KAS
  • referat og dokumentation, hvor du forbereder materiale til og udfærdiger referater fra personalesamtaler samt vedligeholder personalepolitikker og procedurer
  • administrative registreringsopgaver på IT-området

Vi forventer, at du

  • arbejder analytisk og løsningsorienteret med sans for høj kvalitet
  • er god til at bevare overblikket og kan arbejde selvstændigt med egne ansvarsområder
  • er en stærk kommunikatør, der er både imødekommende og tillidsskabende
  • sandsynligvis er klinikassistent/tandplejer med relevant erfaring og efteruddannelse

Det vil være en fordel, at du har kendskab til

  • KMD Opus vagtplansystem KAS
  • Confirma Care tand

Hos os vil du opleve en grundig oplæring, og du får mulighed for sparring og samarbejde med vores øvrige administrationsteam. Vi værdsætter en professionel atmosfære, og dine ideer og input vil være en vigtig del af vores succes.

Vi tilbyder

  • som udgangspunkt en fuldtidsstilling med flexordning og mulighed for hjemmearbejde
  • grundig oplæring og et tæt samarbejde med engagerede kollegaer i administrationen

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.

Bliv en del af teamet og vær med til at gøre en forskel. Stillingen er til besættelse fra den 1. december 2026. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Praktisk information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomi- og administrationschef John Palner Olsen på 26 73 83 05.

Søg via linket senest lørdag den 26. september 2026
Vi forventer at holde samtaler den 7. oktober 2026.